DANMARK FOR MÅLENE: GENBRUG & CIRKULÆR ØKONOMI

Den 8. juni kl. 10-14

Posthustorvet, Skive

 

Der er løbende aktiviteter for både børn og voksne.

Kl. 12.30-13.00 er der oplæg ved blogger Lise Vandborg.

 

 

FN's 17 verdensmål på dagsordenen

Vi bliver stadig flere mennesker på Jorden. Forbruget er større end nogensinde. Produktion af tøj og brugsting, ressourcespild, genbrug og genanvendelse er nu nøgleord, vi må forholde os til.

DANMARK FOR MÅLENE er en stor kampagne, som via en omfattende turné på 8 besøg i 48 danske byer har en mission om at udbrede FN’s 17 verdensmål til 2.000.000 danskere i løbet af 2019 på en nærværende og inddragende måde. Med Danmark for Målene er ambitionen at få verdensmålene ind under huden på danskerne.

RENT LIV og verdensmålene. På Skiveegnen har vi det aktive liv, fjorden, de gode fødevareoplevelser og den bæredygtige energi. De fire elementer, som hver for sig udgør en styrke, og som tilsammen danner grundlaget for RENT LIV. FNs 17 Verdensmål stemmer i høj grad overens med RENT LIV og dets kerneværdier. Ved at arbejde med FNs Verdensmål lokalt vil Skive Kommune fortsat arbejde for at gøre Skiveegnen til et grønnere og bedre sted at bo samtidigt med, at der gives et seriøst lokalt bidrag til løsninger på de globale udfordringer med at sikre en bæredygtig verden for vores efterkommere. 

 

Publiceret 02-05-2019